Wednesday, July 20, 2011

Flytning

Den 13. august sker det så. Så er jeg, sammen med min far, på vej til Congo.
Hele huset er ved at blive pakket sammen, og det er godt nok underligt at se hele sit liv i en kasse. Det meste af mit liv skal pakkes sammen og gemmes til jeg kommer hjem igen, og resten skal jeg tage med mig, når jeg skal danne en ny tilværelse i Point Noire, Congo.
Mange har spurgt mig om hvorfor jeg tager afsted. Der er egentligt ikke noget konkret svar til det. Jeg vælger tit at svare: oplevelsen. Men nogle gange er det ikke nok, så et andet svar er, at mine forældre flytter og så flytter jeg med.
Et tredje svar er at jeg gerne vil væk, væk fra Danmark, men det er heller ikke helt sandt, fordi jeg vil gerne blive her, eller ikke lige her, men få mit eget og stå på egne ben.
Jeg vil jo heller ikke forlade mine venner eller min kæreste, men altså hvornår vil jeg nogensinde få muligheden for sådan en oplevelse igen.

Hele historien er faktisk at, min mor (som arbejder med olie), har fået et arbejde i Point Noire som ligger i Republikken Congo (den gode Congo, som jeg kalder det) - mange har hørt forfærdelige historier om Congo, men det er den anden Congo (den jeg kalder den dumme Congo), Den Demokratiske Republik Congo. Ikke lige der man ville tror at demokrati hersker - og rigtig nok, det gør det heller ikke!
Nå, men hun har fået jobbet der, og mig og min far flytter med. Mine forældre var på en tur derned til for at se hvordan det var, og min far kom tilbage og for at sige det mildt var han skuffet.
Han sagde "Maria, du kan slet ikke forestille dig hvordan det kommer til at være", og der fik jeg altså en klump i halsen! Min mor skulle så være der i 3 uger, for at lære sin nye arbejdsplads at kende.
Nu er hun så flyttet derned, og mig og min far flytter med den 13. august.

Spørgsmålet må jo så være: hvad skal jeg lave dernede. Og der kan jeg give mange svar. Jeg har fået en surferlærer der skal lære mig at surfe, jeg skal spille tennis og jeg skal træne.
Men jeg skal også ned og hjælpe. Min mor har snakket med nogle katolske nonner, der underviser på en pigeskole dernede, og de vil meget gerne have at jeg kommer og hjælper. Jeg har også kontaktet Jane Goddall Institute, som er en forening der går ind for at redde aberne i verden. Og tilfældigvis har Congo en af de største bestande af chimpanser. Der vil jeg også gøre alt for at komme ned og hjælpe til.
Selvom jeg er rædselsslagen for at rejse derned og efterlade alt jeg kender, skal det her nok ende op med at blive en oplevelse for livet.

No comments:

Post a Comment