Nå men weekenden er gået hurtigt, og det har nok været fordi jeg har hygget mig rigtig meget.
Lørdag var min mor og far ude og køre bil om morgenen og jeg valgte at sove længe. Da jeg stod op, spiste jeg morgenmad som sædvanligt, frisk ananas, banan og yougurt - lækkert som altid. Så satte jeg min ind i sofaen og læste videre i Ken Follets, Jordens Søjler - fantastisk bog forresten! Og da mine forældre kom hjem var det tid til at få frokost. Efter frokosten kom Jean og hentede os og kørte os lidt rundt i Pointe-Noire for at handle ind. Vi skulle købe nogle forskellig ting til søndagen, for der skulle vi til stranden i Chevrons beachhouse. Vi fik handlet og bagefter tog vi ud til en lille landsby af huse med stråtage hvor der blev holdt markedet. Her kunne man købe alle mulige statuer og skulpture i træ, tæpper, malerier og andet godt. Vi gik først ind i et af husene som min mor havde sagt havde fantastiske malerier. Og der var virkelig også nogle malerier der var helt ekstremt smukke. Endelig var der nogle billeder af noget andet end alle de andre steder. Det der åbenbart sælger hernede er malerier af afrikanske kvinder der bærer forskelige ting på hovederne. Billederne bliver kaldt “Den store march”, og symbolisere befrielse, selvstændighed og alt det der. Men hernede er der næsten ikke billeder af andre ting. Så da vi trådte ind i den hytte var det virkelig noget andet. Billederne var selvfølgelige med motiver fra Afrika, men det var glade billeder, og for første gang var det billeder der ikke var i gul-brun-rødlige farver. Der var det i hvert fald helt sikkert at vi skal hen og købe nogle malerier på næste lørdag.
Men min mor havde også fortalt om en mand der lavede rigtig flotte æsker i træ, og det var virkelig en dygtig håndværker vi mødte. Så mine forældre købte mig en lille æske, men jeg skal klart ud og købe mere på lørdag. Jeg har også set nogle statuer jeg rigtig gerne vil have.
Da vi var færdige der, tog vi tilbage til huset, og der var klokken også ved at være middagstid. Vi havde snakket om at tage ud og spise, men var ikke helt sikre på hvor vi skulle hen. Der ligger tre restauranter på den anden side af vejen – meget belejligt! Den ene er en ENI restaurant, eller club, som det bliver kaldt. Her skal man have et kort hvor der står man er fra ENI (Italiensk oliefirma). Den anden restaurant er en kombi af hotel og restaurant kaldet Twiga, åbenbart en meget kendt restaurant hernede, men den var lukket på grund af ombygning. Den sidste restaurant hedder La Pyramid, og er en surfer restaurant/bar. Her kommer der, om dagen, mange for at lære at surfe og bare for at hygge sig, så det var her vi aftalte at spise. Vi kunne få pizza, så selvfølgelig skulle vi have det. Og nøj en pizza vi fik! Det er godt nok alt for lang tid siden at jeg har fået så god en pizza. Og det var rigtig dejligt at sidde et sted ved stranden hvor der ikke lugtede eller var skrald. Det var faktisk lidt lige som om at man ikke var i Congo. Men for mig gik der lidt panik i mig, jeg havde glemt at få taget myggespray på, så jeg blev fuldstændig ædt på mine ben og måtte smutte hjem efter maden.
Philippe havde snakket noget om at tage i byen om aftenen og jeg var frisk. Der er ikke så meget at sige om byturene andet end, at det er godt nok ikke mange mennesker der kan engelsk hernede! Men jeg fik i hvert fald hygget mig, og mig og Philippe havde aftalt at tage rimelig tidligt hjem fordi vi skulle op tidligt næste morgen for at tage i beachhouse.
Søndag morgen var jeg træt, men rigtig spændt! Vi skulle mødes med Philippes stedfar Willie og Philippes mor Fulvia, hendes forældre og hendes anden søn Gustavo. Det tog cirka en time at køre derud og halvedelen af vejen var desværre ikke på asfalt. Hold op hvor har jeg taget asfalt for givet i Danmark – det vil jeg aldrig mere gøre!
Da vi ankom deroppe var der allerede en arbejder deroppe der hed Victor. Han arbejdede på beachhouse en gang om ugen og sørgede for at det blev holdt ved lige. Det var et stenhus med en terrasse ud mod vandet. Ikke et flot hus eller noget, men det var hyggeligt. Her havde vi alle sammen taget forskelligt mad med som vi skulle grille, og efter vi havde badet fik vi det bedste fest måltid jeg nogensinde har spist. Da Fulvia er fra Brasilien og hendes forældre det samme, var der en masse lækkert mad. Vi havde taget nogle bøffer med, lavet en pastasalat og en dressing med noget bacon i. Og de var meget begejstret for maden.
Resten af eftermiddagen gik med at drengene spillede boldspil og vi andre slappede af og hyggede. Og igen glemte jeg helt at jeg var i Congo. Det var virkelig en dejlig weekend.
I dag, mandag stod jeg som sædvanligt tidligt op for at have fransk, og efter min far også havde haft en lektion gik han en tur med naboens hund. Jeg havde fået det lidt underligt, og var begyndt at ryste på hænderne. Jeg troede det var fordi jeg ikke havde spist nok morgenmad, så jeg gik ud og spiste noget brød, men jeg blev ved med at have det dårligt.
Da min mor kom hjem til frokost kunne jeg ikke spise noget mad, og vi ringede til Willie, som sørgede for at jeg kunne komme forbi Totals klinik for at blive tjekket.
Jeg var og er fuldstændig smadret så jeg sov en time indtil chaufføren kom og hentede os, og da vi ankom til klinikken blev vi mødt af chefen for medicin og det var ham der skulle undersøge mig. Det var nok den mest professionelle undersøgelse jeg har fået, og fordi han var franskmand var det lidt svært at kommunikere med ham, men han var godt nok dygtig. Jeg tænkte at han ikke rigtig undersøgte mig så grundigt, og da der kom en sygeplejeske ind og snakkede med ham imens han tog min puls, blev jeg lidt i tvivl. Men da han så – selvom han snakkede med hende – kunne måle min puls og havde fundet ud af hvad der var galt med mig på under 5 minutter var jeg overbevist, han var dygtig. Problemet var min mave, jeg havde en form for infektion i maven som skulle behandles med noget medicin i tre dage.
Endnu en ting jeg lige vil nævne som har gjort min weekend perfekt. Jeg fandt mine to bedste venner hernede Ben & Jerrys, og endda med min ynglings smag! Så den her weekend, andet end i dag, har været helt fantastisk!
Men min mor havde også fortalt om en mand der lavede rigtig flotte æsker i træ, og det var virkelig en dygtig håndværker vi mødte. Så mine forældre købte mig en lille æske, men jeg skal klart ud og købe mere på lørdag. Jeg har også set nogle statuer jeg rigtig gerne vil have.
Da vi var færdige der, tog vi tilbage til huset, og der var klokken også ved at være middagstid. Vi havde snakket om at tage ud og spise, men var ikke helt sikre på hvor vi skulle hen. Der ligger tre restauranter på den anden side af vejen – meget belejligt! Den ene er en ENI restaurant, eller club, som det bliver kaldt. Her skal man have et kort hvor der står man er fra ENI (Italiensk oliefirma). Den anden restaurant er en kombi af hotel og restaurant kaldet Twiga, åbenbart en meget kendt restaurant hernede, men den var lukket på grund af ombygning. Den sidste restaurant hedder La Pyramid, og er en surfer restaurant/bar. Her kommer der, om dagen, mange for at lære at surfe og bare for at hygge sig, så det var her vi aftalte at spise. Vi kunne få pizza, så selvfølgelig skulle vi have det. Og nøj en pizza vi fik! Det er godt nok alt for lang tid siden at jeg har fået så god en pizza. Og det var rigtig dejligt at sidde et sted ved stranden hvor der ikke lugtede eller var skrald. Det var faktisk lidt lige som om at man ikke var i Congo. Men for mig gik der lidt panik i mig, jeg havde glemt at få taget myggespray på, så jeg blev fuldstændig ædt på mine ben og måtte smutte hjem efter maden.
Philippe havde snakket noget om at tage i byen om aftenen og jeg var frisk. Der er ikke så meget at sige om byturene andet end, at det er godt nok ikke mange mennesker der kan engelsk hernede! Men jeg fik i hvert fald hygget mig, og mig og Philippe havde aftalt at tage rimelig tidligt hjem fordi vi skulle op tidligt næste morgen for at tage i beachhouse.
Søndag morgen var jeg træt, men rigtig spændt! Vi skulle mødes med Philippes stedfar Willie og Philippes mor Fulvia, hendes forældre og hendes anden søn Gustavo. Det tog cirka en time at køre derud og halvedelen af vejen var desværre ikke på asfalt. Hold op hvor har jeg taget asfalt for givet i Danmark – det vil jeg aldrig mere gøre!
Da vi ankom deroppe var der allerede en arbejder deroppe der hed Victor. Han arbejdede på beachhouse en gang om ugen og sørgede for at det blev holdt ved lige. Det var et stenhus med en terrasse ud mod vandet. Ikke et flot hus eller noget, men det var hyggeligt. Her havde vi alle sammen taget forskelligt mad med som vi skulle grille, og efter vi havde badet fik vi det bedste fest måltid jeg nogensinde har spist. Da Fulvia er fra Brasilien og hendes forældre det samme, var der en masse lækkert mad. Vi havde taget nogle bøffer med, lavet en pastasalat og en dressing med noget bacon i. Og de var meget begejstret for maden.
Resten af eftermiddagen gik med at drengene spillede boldspil og vi andre slappede af og hyggede. Og igen glemte jeg helt at jeg var i Congo. Det var virkelig en dejlig weekend.
I dag, mandag stod jeg som sædvanligt tidligt op for at have fransk, og efter min far også havde haft en lektion gik han en tur med naboens hund. Jeg havde fået det lidt underligt, og var begyndt at ryste på hænderne. Jeg troede det var fordi jeg ikke havde spist nok morgenmad, så jeg gik ud og spiste noget brød, men jeg blev ved med at have det dårligt.
Da min mor kom hjem til frokost kunne jeg ikke spise noget mad, og vi ringede til Willie, som sørgede for at jeg kunne komme forbi Totals klinik for at blive tjekket.
Jeg var og er fuldstændig smadret så jeg sov en time indtil chaufføren kom og hentede os, og da vi ankom til klinikken blev vi mødt af chefen for medicin og det var ham der skulle undersøge mig. Det var nok den mest professionelle undersøgelse jeg har fået, og fordi han var franskmand var det lidt svært at kommunikere med ham, men han var godt nok dygtig. Jeg tænkte at han ikke rigtig undersøgte mig så grundigt, og da der kom en sygeplejeske ind og snakkede med ham imens han tog min puls, blev jeg lidt i tvivl. Men da han så – selvom han snakkede med hende – kunne måle min puls og havde fundet ud af hvad der var galt med mig på under 5 minutter var jeg overbevist, han var dygtig. Problemet var min mave, jeg havde en form for infektion i maven som skulle behandles med noget medicin i tre dage.
Endnu en ting jeg lige vil nævne som har gjort min weekend perfekt. Jeg fandt mine to bedste venner hernede Ben & Jerrys, og endda med min ynglings smag! Så den her weekend, andet end i dag, har været helt fantastisk!
No comments:
Post a Comment