Sydafrika

Endnu engang går der lidt tid før jeg skriver igen, men sådan er det - tiden flyver afsted. Ham Chanchel har droppet sine forsøg på at komme i kontakt med os så det er i hvert fald gode fremskridt.

Rejsen til Sydafrika var fantastisk! Det var helt vildt dejligt endelig at komme til civilsationen - og til butikker!
Vi så en masse smukke dyr, og i stedet for at forklare en masse om hvad vi lavede og så, så vil jeg i stedet ligge nogle billeder ud så I kan se de smukke dyr.

Dog er der nogle tanker jeg gerne vil dele med jer.
Jeg har jo som sagt være syg i noget tid nu, og fik det bedre efter hospitalsopholdet. Dog er nogle af smerterne kommet tilbage igen. Jeg tænkte egentligt ikke videre over hvor syg jeg egentligt var da jeg blev indlagt, og først nu er det gået op for mig hvor bekymrede mine forældre var for mig... Når min mor begynder at snakke om at det var alvorligt - min mor som altid har trøstet mig med at der ikke er noget i vejen, så begynder mine tanker at kredse lidt mere på det område.
Jeg havde tabt 7 kg på under to uger. Ved andre omstændigheder ville det være en mirakelkur, men under disse bliver jeg mere bekymret. Vægttabet kan ses i mit ansigt, og flere har endda nævnt det.
Da vi sad på vej hjem i flyveren fra Sydafrika og strålerne fra solen lyste mine arme op fik jeg set hvor meget mine hår på armene er groet, og at jeg faktisk har fået små fine hår på undersiden af underarmene nu... Det var noget jeg havde lagt mærke til før, men ikke tænkt videre over det. Jeg spurgte min mor hvordan det kunne være, og hun svarede helt afklaret "det er kroppens måde at beskytte sig selv på, det samme sker for anoreksi ramte mennesker, folk der taber sig alt for hurtigt mister kropsvarme, og det der er kroppens måde at holde på varmen".
Jeg var dårlig - husker tydeligt hvordan det var at have ingen kræfter overhovedet! Hvordan det tog mig over 15 minutter at rejse mig fra sengen og gå de 5 meter der er ud til badeværelset.
Og jeg husker næsten endnu tydligere 3 dage efter min hjemkomst, da jeg troede jeg havde fået mine kræfter igen og valgte at tage et karbad. Det varme vand to alle mine kræfter fra mig, og jeg skulle fokusere bare på at trække vejret. Det tog mig over 4 timer at få kræfter nok til at kunne rejse mig fra sengen da jeg først havde kæmpet mig op i den.
Men jeg er træt af det nu. Jeg er træt af at det her kan være grunden til at mit livs eventyr måske skal forkortes med måneder.
Min drøm var at komme til at bo sammen med chimpanserne, og jeg havde endda fået tilbuddet, jeg skulle bare pakke og smutte afsted.
Men nu, fordi jeg stadigt har smerter, glider mit eventyr lige så stille og roligt ud af hænderne på mig. Jeg skal til lægen hernede og til december når jeg kommer hjem til jul. Og hvem ved - jeg håber klart på det bedste, men hvis jeg skal være væk i 3 måneder, med den nærmeste landsby liggende 6 timers kørsel derfra, så skal jeg være mere rask end rask. Så det hele afhænger af lægernes beslutning.