Fredag

Så nu har vi vist fået pakket, i hvert fald 90 af de flyttekasser der er kommet, ud. Dejligt med lidt hjemlig følelse. I dag har vi ikke lavet så meget andet end at rydde ud. Jeg har stadigt lidt problemer med min mave,  alt det med at skulle vænne sig til en helt ny livsstil, nyt sted, ny luft og nyt mad har vist givet mig lidt problemer. Jeg har også haft svært ved at sove, og utrolig nok er det ikke lige frem shorts man skal iføre sig hernede. På grund af fugtigheden udenfor skal aircondition stå på omkring de 22 grader for at sikre at der ikke kommer fugt indenfor.
I morges havde Teddy allerede forberedt min morgenmad før jeg stod op, og det er virkelig lækkert med en masse frisk frugt om morgen. Til frokost havde han grillet noget fisk og så fik vi hvidkål til.
Han er virkelig en sød mand, Teddy, og han vil så gerne snakke med mig, men jeg forstår ikke altid alt hvad han siger. Han taler meget meget lidt engelsk, og derfor bliver jeg virkelig udfordret hver eneste dag med at prøve at forstår ham når han taler fransk til mig.
I dag fik jeg også lidt af en opvågning fordi jeg opdagede hvor lidt uddannede og verdenskendte folk var hernede. Jeg havde en Micky Mouse bamse, jeg havde fået da jeg var i USA i 2000. Han grinede lidt da han så den, men ellers blev han ved med at sige at jeg havde en baby liggende i min seng. Så spurgte han mig hvad den hed, og der kiggede jeg lidt underligt på ham og sagde - med en selvfølge i stemmen - Mickey. Og han kiggede bare på mig og smilede - han har aldrig hørt om Disney, Mickey Mouse eller Donald Duck i sit liv. Noget der var en del af min hverdag siden jeg var barn er noget Teddy, og så også folk hernede aldrig har hørt om før.
Nå men jeg fandt også ud af, at den mad vi spiser til hverdag, ikke er så normalt hernede. Nu mener jeg ikke ting som frikadeller og rugbrød, for nej det spiser de ikke hernede, men mere måden vi spiser det på.  Det med at vi spiser en form for kulhydrater, som pasta, kartofler eller ris med en eller anden form for protein til er så fremmedartet hernede, at det bliver kaldet luksuriøst.
De fleste mennesker hernede er vegetare, de har ikke råd til kød, derfor spiser man grønsager og en rod hernede som bliver kaldt maniok. Den rod er menneskernes måde at få protein på.
I aften skal vi så også bage noget rugbrød, fordi hernede lever man af baguettes og andet hvidt brød, og det kan jeg ikke leve af.
I morgen skal vi så rigtig tidligt op, vi skal på et kødmarked klokken 7, hvor vi skal købe rigtig meget ind til fryseren. Klokken 9 kommer kørelæren her så, og så skal min mor ud og have en køretime, der tager mig og min far med for at se hvordan det forventes af en at man køre hernede. Min far er blevet skrevet op til køretimer hernede og jeg skal også have nogen, men problemet er at jeg ikke må køre i firmaets bil. Så hvis jeg skal ud og køre bil, så skal det være i en vi køber.
En lille kommentar min mor havde fået af sin kørelærer var at hun ikke dyttede nok. Hernede dytter man HELE tiden, for at sikre at folk ved at der kommer biler, fordi man vil have folks opmærksomhed og fordi man kan.
Jeg glæder mig dog ikke til i morgen eftermiddag. Min mor siger at der hver lørdag er bryllupper hele dagen, og alle sammen skal køres med politieskorte hen til et sted, to huse fra vores, hvor der bliver taget bryllupsbilleder.
I dag var der et bryllup, og så meget larm der blev lavet der, puha, glæder mig i hvert fald ikke til i morgen.