Onsdag

Så nu er der gået nogle dage hernede i Congo, og jeg må da indrømme at jeg får slappet rigeligt af. I morges fik jeg serveret yogurt med med frist passionsfrugt og melon, og til frokost havde Teddy lavet indonesisk, og hold nu helt op det var stærkt. Min mor - efter som hun har været her i noget tid, har vænnet sig til at spise stærk mad, men for mig var det sgu en anelse for strækt, selv om det smagte fantastisk!
I mandags mødte vi vores naboer for første gang, et rigtig sødt par der også er udstationeret, han er fra Holland hun er fra Nigeria. Sammen har de, og jeg overdriver ikke, verdens lækreste baby. Han er 6 måneder og hedder Stefan. De to hjalp os rigtig meget her igår da vores generator løb tør for olie. Det betød at strømmen gik, og eftersom vores ting ikke var kommet endnu havde vi ingen stearin lys og måtte derfor låne nogle af naboen. Da vores og deres hus engang var et, blev der bare smidt et kabel over muren og vi havde strøm til generatoren fik olie - rigtig sødt af dem!
I dag fik jeg så endelig mulighed for at brænde lidt krudt af, da naboen tilbød mig at komme forbi i deres lille trænings rum, det var jeg meget glad for! Selvom at det var max 25  meter jeg skulle gå udenfor vores mur, blev der alligevel arrangeret at en af vagterne fulgte mig til naboens port, og da jeg var færdig med at træne, fulgte naboens vagt mig tilbage til huset. Og på de 25 meter, v<r der 4 biler der dyttede og 2 mænd der prøvede at sælge noget til mig. Det er en underlig levestil jeg har skrevet mig op til hernede. Man er aldrig alene. I dag havde vi, som altid, Teddy her fra klokken 6:30, og han laver morgenmad, gør hus rent, laver frokost, vasker tøj og gør klar til aftensmad. Så havde vi også vores to gartner på i dag, og der var 3 mænd ude i haven for at ordne hegnet rundt om poolen, så var der to mænd der arbejdede på mit badeværelse, fordi der var noget galt med badekarret, og til sidst var der en vagt som altid er der.
Alle disse mennesker er her ikke normalt, men det er en smule grænseoverskridende, fordi lige meget hvad - så stirrer de. Også selvom man tager dem i, at stirre på én, og man smiler til dem, så stirrer de bare endnu mere.
Jeg er også nu ved at blive van til at man ikke smider noget mad ud! Alt gemmes, og enten spises senere ellers bliver det sat på en tallerken og så går man ned til vagterne med det, og de smiler taknemmeligt. Der er flere forskellige vagter der skiftes til at stå ved vores hus, og selvom det kan virke lidt useriøst så er det det stik modsatte! De bliver ringet op hver 15 minut, og hver time kommer der en overordnet forbi og så skal de aflægge rapport. De virker rigtig søde og venlige - præcis lige som de fleste mennesker hernede og det får mig også til at føle mig rigtig tryg. Dog er det mest Teddy jeg har respekt for, han sørger for at håndværkerne laver noget,og selvom han render og vasker gulv, ved han 100% hvad de forskellige mennesker render rundt og laver - han er en mand der sætter sig i respekt.
Det var lige en lille opdatering, der sker ikke helt det store hernede for tiden. Fransk læren kommer i morgen til at give mig undervisning klokken 8:30, og så kommer vores shipment omkring klokken 14. Glæder mig til at få alting på plads og ordnet !