Mandag

Så blev det mandag igen, og dagen er gået hurtigere end jeg havde regnet med. Weekenden blev brugt på at pakke de sidste ting ud, samle og placere træningsudestyr. Nu ligner det her et rigtig hjem. Der magler bare nogle billeder i billedrammerne, og nogle malerier på væggene så er vi klar.
Vejret har været noget sørgeligt, selvom der stadigt er 28 grader om dagen og 25 om natten, er der fugtigt som bare pokker, og overskyet. Vi spiser som regel frokost udenfor, og selvom der er 28 grader, sidder jeg i langærmet og lange bukser. Det er ikke fordi man sveder hernede, kun hvis man laver noget fysisk aktivt.

I dag havde jeg så en lidt mere, underlig oplevelse. Jeg har vidst at mænd var opmærksomme på mig hernede, og min mor havde da også fortalt mig at en af vagterne Jannik, havde spurgt hende om hun syntes at 29 var for gammel til ikke at have få kone og om jeg måske kunne være interesseret. Min mor var høflig og afviste ham let, men han har åbenbart ikke forstået det som en afvisning. I lørdags var jeg ude i haven og tage nogle billeder, og Jannik var på vagt, han spurgte - som sædvanligt - om jeg havde det godt, og jeg svarede ja. Og han bliver ved med at kalde sig min ven. I dag, havde han så fået fri fra arbejde, og skulle skifte med de andre to vagter der kommer om aftenen. Og lige pludselig hører vi en der banker på vores glasdør, og der står Jannik. Min far åbner og Jannik spørger efter "Mari", jeg kommer hen til døren og så giver han mig en tung gave, indpakket i rødt papir, med ordene "Because you are my friend". Hernede betyder amis ven, men det kan også betyde kæreste, veninde, bedste ven osv. Jeg bliver lidt forlegen, men siger tak og lukker døren og går ind. Her pakker jeg så gaven op og der er en Websters ordbog i. En der ville være dyr i Danmark, og så derfor må være ekstremt dyr hernede. Helt ærligt ved jeg ikke hvordan jeg skal reagere, om jeg skal være smigret eller hvad. Jeg føler faktisk, at det er en anelse for påtrængende, men det må jeg blive van til.
Jeg har bagt et rugbrød mere i dag, da de andre to lørdags ikke blev helt som jeg havde regnet med. Gæren er ikke helt den samme hernede som jeg er van til. Det står ude på komfuret og køler lidt ned, og så skal vi have noget aftensmad om lidt. Hernede er vi jo en time bagud, ikke noget der har været svært at vænne sig til,   det der er svært at vænne sig til er at når klokken er 18:30 så er der sort udenfor. Dagene er ikke særlig lange, men nætterne syntes uendelige.